Støt    Hvem    Kontakt   

Artikler

Børnene der blev taget til fange i mellemøstkonflikten

Jeg læste fornyelig en kort tekst af en mor, om hendes barn der tog ud og legede med drager, satte dem op, og legede i timevis, de grinede, havde det sjovt, om balloner der fløj med vinden, og mor og barn grinede og havde det sjovt.

Dette var sådan det var før, men nu? Hvordan fortæller forældrene at der er onde mennesker der ikke vil dem det godt? Hvordan fortæller man et barn at der er mennesker der ønsker at slå dets folk ihjel?

Og når du tænker på, at dette barn skal vokse op med denne frygt, denne påvirkning, i en verden, der bare bliver mere og mere urolig og mørk?

Hvordan fortæller du et barn, at der er børn der trænes til at hade dette barn, og træner i at slå ihjel?

Jeg spørger, hvordan kan verden tie? Har verden glemt at selv de var børn en gang, hvor der var tryghed hos far og mor, tryghed i omgivelser, tryghed i samfund med andre mennesker.

Men hvad siger man til et barn at det ikke kan tage noget for givet, at det må vogte sig selv på alle veje det må være? At det selv må skabe trygge rammer med mor og far, familie, i en verden der vil slå dem ihjel, eller råbe forfærdelige ting i hovedet på dem?

Jeg siger det er på tide at tænke på børnene, de er vor fremtid, uanset hvilke etnisitet, hudfarve, religion, uanset hvor de kommer fra, om de er fattige eller rige.

Det er på tide at de voksne holder op med deres krige, og tænker på den arv de efterlader deres børn, skal de bare gentage deres gerninger? Skal de også lære at slå ihjel?

Og det er ikke desto mindre det der sker i Palestina, det er ikke desto mindre det der sker, hvor formørkede mennesker er blindede af alt deres had.

Men børnene bliver taget til fange, børnene er dem der betaler med deres liv, enten dem der lever i frygt for at miste deres liv, eller dem der trænes til at hade og slå ihjel.

Det er på tide at vi ser mellemøstkonflikten fra børnenes synspunkt, og giver dem deres liv igen.


Brug af denne hjemmeside © 2018 Israelnu.dk